Vil du være vicevært i Bastiansminde i 2026?

Bastiansminde har fortsat brug for en selvkørende og pålidelig vicevært med håndværksmæssig knowhow.

Stillingen som vicevært inkluderer følgende arbejdsopgaver: 

  • Ordne fællesområder, herunder passe affaldsskuret og tjekke legeplads og fællesområder for affald. 
  • Bestille afhentning af storskrald via kommunens hjemmeside.
  • Salte og feje ved forsamlingshuset.
  • Løbende holde øje med, om der er noget på fællesområderne, der skal fikses.
  • Udføre mindre reparationer og vedligehold eller i samarbejde med bestyrelsen være tovholder på eksterne håndværkere.
  • Vedligeholdelse af foreningshus, herunder løbende dialog med husbestyreren vedr. ting, der skal fikses.
  • Være indstillet på og samarbejde omkring at skuret på sigt bliver et fælles værksted for beboerne i Bastiansminde.

Foruden de faste arbejdsopgaver håber vi, at du er initiativrig og har lyst til at være med til at passe godt på vores fællesområder.

Arbejdet er timelønnet med en løn på 200 kr. i timen. Du har langt hen ad vejen mulighed for selv at planlægge dine opgaver og arbejdstidspunkter. 

Vi forventer en ugentlig arbejdstid på ca. 3 timer om ugen i gennemsnit.
Forventet opstart: 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år.

Spørgsmål vedr. stillingen sendes til basminde@gmail.com  eller kom op i bestyrelsens åbningstid mandag d. 19/1 2026  kl. 19-20.

Hvis stillingen har interesse, så giv bestyrelsen besked på basminde@gmail.com eller i postkassen på fælleshuset senest onsdag d. 21/1  2026 kl. 12.00. 

Udvalgte kandidater bliver inviteret til et møde med bestyrelsen ultimo januar.

Bestyrelsen

Scroll to Top