Indkaldelse til generalforsamling 2026


Onsdag d. 15. april 2026 kl. 18.30 i Bastiansminde fælleshus

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Indkaldelsen sker ved, at skriftlig dagsorden sammen med revideret regnskab 2025 omdeles til samtlige postkasser i foreningen senest søndag d. 5/4 2026 – med 10 dages varsel. 

Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest onsdag d. 8/4 2026 – ugedagen før generalforsamlingens afholdelse. Forslag sendes på mail basminde@gmail.com eller afleveres i foreningens postkasse ved fælleshuset.

Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, omdeles senest søndag d. 12/4 2026 – 3 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Bestyrelsen består af forperson, kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen og således, at forperson og kasserer ikke afgår samtidig. 

Bestyrelsens øvrige medlemmer afgår skiftevis 1 eller 2 ad gangen.

Bestyrelsessuppleanter, revisorer og revisorsuppleanter vælges for 1 år ad gangen. 

Genvalg kan finde sted.

Der serveres kaffe, te, sodavand, kage og frugt.

Dagsorden jf. vedtægter:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning ved forperson
  3. Regnskab for 2025 og budget 2026 ved kasserer
  4. Indkomne forslag
  5. Valg til bestyrelsen
    1. Forperson René Clausen Nielsen A48 modtager ikke genvalg.
    2. Bestyrelsesmedlem Sanne Lindstedt A22 modtager genvalg.
  6. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år
  7. Valg af 2 revisorer for 1 år
  8. Valg af 2 revisorsuppleanter for 1 år
  9. Eventuelt

Følgende ønsker at opstille til posten som forperson:

  • Sanne Lindstedt A22
  • Jakob Kaad B4

Det er altid en mulighed at opstille til forperson på generalforsamlingen uden forudgående aftale.

Vel mødt!

Scroll to Top